Flere og flere børn og unge har daglige fysiske symptomer, der ikke kan forklares ved en veldefineret fysisk sygdom, såkaldte funktionelle symptomer. Det kan være overvældende træthed, hovedpine, mavesmerter, smerter andre steder i kroppen, føleforstyrrelser eller kramper. Hos de fleste er symptomerne forbigående, men en mindre gruppe udvikler langvarige symptomer som fører til skolefravær og nedsat livskvalitet.
Som et af de første i verden har CCC2000 undersøgt hele spektret af funktionelle symptomer systematisk fra førskolealderen.
I 5-7 års undersøgelsen fandt vi, at funktionelle symptomer udgør et betydeligt helbredsproblem hos ca. 4 % med funktionsindskrænkning i dagligdagen, mange lægekontakter og behandling med smertestillende medicin.
I 11-12 års opfølgningen fokuserede vi på en detaljeret undersøgelse af helbredsangst, som man hidtil har antaget primært forekommer hos voksne. Undersøgelsen viste både, at børn kan have betydelig helbredsangst, og at der også er tydelig sammenhæng mellem børnenes selvrapporterede helbredsangst og deres forbrug af sundhedsydelser. Resultaterne er dermed sammenlignelige med de fund, man ser hos voksne med helbredsangst.
Samlet tyder disse resultater på, at både funktionelle symptomer og helbredsangst er vigtige problemstillinger allerede fra den tidlige barndom. Vi ved dog fortsat meget lidt om konkrete risikomekanismer for udviklingen af disse symptomer, herunder sammenhæng med oplevet stress og det udviklingsmæssige perspektiv.
I CCC2000 omfatter udforskningen af risikomekanismer for kropsligt stres med funktionelle somatiske symptomer og helbredsangst bl.a. undersøgelse af udsættelse for belastninger over tid, og stress relaterede mål, som udført i 16-17 år opfølgningen ved måling af stresshormon (cortisol) i hår.
På sigt vil udforskningen af funktionelle fysiske symptomer og helbredsangst i CCC2000 bidrage til udviklingen af bedre og mere effektiv forebyggelse af svære funktionelle lidelser og problemer med tilbagevende eller måske kronisk helbredsangst i voksenlivet.
Se en liste over vores artikler om dette emne under publikationer
Hovedforsker: Charlotte Ulrikka Rask